Category Archives: Film

Film : Ved verdens ende

00004306_ved-verdens-ende_plakat-dk_450 Ved verdens ende handler om et engelsk tv-hold der opdager en speciel hvid blomst i den indonesiske regnskov, men de når ikke at undersøge den nærmere, før den danske eneboer Severin har pløkket dem ned. En dansk specialpatrulje med en psykiater i spidsen bliver sendt afsted, og de finder ud af, at Severin hævder, at han er 129 år, og at det er blomsten, der holder ham ung. Snart jagter alle den den hvide blomst, der tilsyneladende kan give evigt liv. En sjov og rigtig vanvittig film der er så langt ude at den faktisk er morsom uden at være plat. En film der holder!!!

2 kommentarer

Filed under Film

Film : Headhunter

00004079_headhunter_plakat-dk_450 For et par uger siden var jeg i bio og se Headhunter. Til en forandring har jeg i år valgt at være med i biografklubben og headhunter var første film i rækken.

Som sin sidste bedrift ønsker industrifyrsten N. F. Sieger at finde en mere egnet efterfølger til imperiet end den naturlige arvtager, sønnen Daniel. Jagten på egnede emner betror han til elitens headhunter Martin Vinge. Men Martin fornemmer snart, at Sieger ikke spiller med åbne kort – og at såvel kandidaterne som hans egen splintrede familie risikerer at blive gidsler i den mudrede magtkamp.

Headhunter er en rigtig god thriller hvor man som tilskuer har svært ved at gennemskue hvem der er de gode og hvem der er de onde i hele magtspillet. Lars Mikkelsen og Henning Moritzen spiller skræmmende godt.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Flere Stieg Larsson-film er på vej

Ifølge bt er der flere film på vej om Larsson-triologien. Det forlyder at de sidste 2 bøger; pigen der legede med ilden og luftkastellet der blev sprængt også skal laves som film. Så for dem (inkl. myself) der har nydt filmen: Mænd der hader kvinder – er der god grund til at glæde sig.

Læs mere her: http://www.bt.dk/article/20090320/underholdning/903200361/ 

Dette er virkelig guf for Larsson-fans.

2 kommentarer

Filed under Film, Filmatisering

Rejsen til Saturn

I dag har vi været i biografen for at se Rejsen til Saturn. Den var lige så fjollet, weird og totalt-langt-ude, som jeg havde forventet at den ville være.

Det er holdet bag filmen “Terkel i knibe” der har skabt denne animationsfilm. Det er en film der handler om ære, respekt, kærlighed, venskaber og integritet. En historie om at sætte livet på spil, for at forsvare de danske værdier: Hjørnesofaen, kolonihaven og den kælderkolde pilsner.

Kurt Maj, en skruppelløs og magtbegærlig erhvers-magnat sætter spillet i gang – spillet om jordens vandressourcer – og det der er værre.

Det hele resulterer i at en flok, helt igennem håbløse danskere, af blandet herkomst, sendes afsted til Saturn for at udfordre verdensrummets farligste alienhær imod alle odds.

Det er dansk humor når det er værst og hæsblæsende action når det er bedst.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Flammen & Citronen

F L A M M E N  &  C I T R O N E N er en seriøs, rørende og meget skræmmende film om modstandsbevægelsens aktioner. Men den viser også hvor svært det var under krigen at vide hvem der var ens venner og fjender.

Året er 1944. Imens resten af det velstående lands borgere skutter sig og håber, at krigen snart får ende, er modstandsfolkene ‘Flammen’ og ‘Citronen’ Holger Danske gruppens mest effektive våben. Ordrer til deres aktioner videregives fra højere hold af politichefen Aksel Winther.

Da Flammen beordres til at henrette sin kæreste, den smukke og gådefulde kurér Ketty, kommer han imidlertid i tvivl.

Med en stigende dusør på sit eget hoved frygter han nu hverken at kunne stole på Ketty eller nogen anden. I kampen for landets frihed er zonerne grå.

‘Flammen & Citronen’ er den dyreste dansksprogede filmsatsning nogensinde, og er baseret på virkelige hændelser og øjenvidneberetninger fra nogle af de personer, der har oplevet Bent Faurschou Hviid (Flammen) og Jørgen Haagen Schmith (Citronen) på allernærmeste hold.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Blå mænd

Filmen B L Å  M Æ N D foregår på en genbrugsstation hvor de to ansatte Lotte og Dion konstant laver overspringshandlinger og gerne udsætter hvad der kan gøres i dag til næste år. Men da den arrogante IT-sælger, Jesper skal afsone samfundstjeneste og mod sin vilje bliver en del af fællesskabet er freden forbi.

Filmen er sjov, plat og lidt langt ude – plottet er set før, men på grund af sjove og rappe replikker kan man ikke lade være med at synes om både Martin Brygmann, Mia Lynne, Sidse Babett Knudsen, Mich Øgendahl, Troels Lyby og ikke mindst Thure Lindhardt.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Mamma Mia

For noget tid siden blev jeg med vold og magt slæbt med i biografen for at se filmatiseringen af Mamma Mia. Jeg havde ikke noget særlig forhold til hverken musicalen eller musikken. Jeg kender ABBA, og har hørt noget af deres musik, but that’s it.

Jeg må sige: Jeg var imponeret. En flot, sød, romantisk og virkelig sjov film der er sluppet godt fra at filmatisere en musical.

For dem som ikke kender historien, handler det om den selvstændige, enlige mor Donna som ejer et lille hotel på en idyllisk, græsk ø og hendes livsglade datter Sophie som hun nu skal forsøge at give slip på.

Men Sophie mangler en far, der kan føre hende op ad kirkegulvet, så hun har i al hemmelighed inviteret tre andre gæster, alle mænd fra sin mors, tilbage til det Middelhavs paradis, de besøgte 20 år tidligere. I løbet af 24 kaotiske og magiske timer vil ny kærlighed blomstre og gamle romancer blusse op igen på denne frodige ø af muligheder.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Kandidaten

I går var vi i biografen og se “K A N D I D A T E N” – den sidste nye film med Nikolaj Lie Kaas.

Jeg var lidt skepsis ved at skulle se den. Danskerne plejer jo ikke at komme særlig godt fra det med krimier / thrillers. Som regel bliver det kun et halvlunkent plot som man har gennemskuet halvt inde i filmen – men ikke kandidaten. Den overraskede mig og kan helt sikkert anbefales.

Kandidaten handler om:

Advokat Jonas Bechmann der efter et afslag på drømmejobbet går på druk og vågner op med en ukendt og ikke mindst død kvinde ved siden af sig. Jonas er pludselig under anklage for mord, og han beslutter selv at efterforske sagen. En sag som måske har forbindelse til de mystiske omstændigheder omkring Jonas’ fars død.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Sex and the city: the movie

Jeg var i biografen i går og se SEX AND THE CITY – THE MOVIE. En før-før-før-premiere. Min søde veninde havde tilsnusket sig 2 fribilletter – og jeg sagde selvfølgelig ikke nej da hun spurgte om jeg ville med ind og se filmen.

Whao, den var endnu bedre end serien. En glædeligt gensyn med de fire fantastiske new yorker-piger og selvfølgelig også mr. Big, Steve mfl.

Jeg vil ikke komme med nogle afslørende detaljer her, men kun sige at det er en absolut MUST-SEE-MOVIE.

2 kommentarer

Filed under Film

Hvid nat

Jeg var i biffen i går, hvor vi så hvid nat med Lars Brygmann. Jeg havde vundet et par fribilletter til filmen – derfor var vi inde og se den. Ellers havde jeg nok ikke selv gået i bio for at se filmen.

Kort fortalt handler den om Ulrich der får et tiltrængt wakeup-call, efter at han ved et uheld bliver skyld i fulderikken Allans død. Mens Ulrichs omgivelser er ligeglade med, at han har forårsaget et andet menneskes død – “det var jo bare en taber” – og med, at Allans kone Karina er efterladt alene tilbage med ansvaret for to børn, prøver Ulrich at råde bod på det ved at give Karina og børnene penge til en større og bedre lejlighed. Undervejs viser det sig, at det ikke er den eneste skyld, Ulrich søger tilgivelse for…

Det er en alvorlig film med meget få sjove bemærkninger. Den er ikke kedelig og dyster som fx. filmen Prag er. En dybsindig film der sætter spørgsmålstegn ved hvad lykke er? Den fungerer også som en kritik af et samfund, hvor det lækre hjem, den smukke kone og de smukke venner er blevet vigtigere end den ægte kontakt mellem mennesker – hvor fejlbehæftede og følelsesmæssigt kuldsejlede de end måtte være. Lars Brygmann er intet mindre end fænomenal som knudemanden, der forsøger at gøre det sværeste i hele verden – at tilgive sig selv.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Film