Category Archives: Familie

Undskyld, frustrationer og baby-snak

Ja, undskyld er vist ikke ordet, men jeg prøver alligevel… undskyld…..

fordi jeg ikke har fået skrevet, opdateret og kommenteret på indlæg de seneste par måneder – overskuddet og tiden har ikke lige været der. Men nu er jeg tilbage – tror jeg nok. 🙂

Jeg er pt. arbejdsløs og er godt træt af alle deres regler, formaninger og du-må-ikke-og-du-skal-gøre-svadaer. Jeg ved godt at det er dem der udbetaler min “løn”, men nogle gange kan det godt blive lidt stressende og forvirrende med diverse paragraffer og hvornår det er tilladt at gøre hvad…. Kære job kom snart så jeg kan slippe ud af denne jungle…

Lige i øjeblikket er det tæt på umuligt at finde job (selv for en faglært som jeg), det er måske nok nemmere at vinde i lotto…. (måske var det løsningen? Vinde den store præmie, droppe job-ræset og flytte sydpå? Hmmm…. En overvejelse værd!!!)

Herhjemme har ham den dejlige og jeg snakket om fremtidsudsigterne for at få job, og er blevet enige om at gå i gang med vores projekt baby. Vi må nok erkende at vi – desværre – ikke bliver yngre, og da vi begge er et sted i 30’erne skal det være snart hvis det skal være… Så for 1½ måneds tid siden tog vi beslutningen. Nu er nu!!!

Nu hvor beslutningen er taget, er det okay. Men vi har godt nok brugt et par måneder med snak frem og tilbage, skal – skal ikke. Hvad nu hvis ønskejobbet kommer lige når babyen er på vej?? Men vi er kommet frem til at børn ikke kan planlægges – de kommer bare når tiden er den rette. Nu er vi gået i gang, så må vi se hvornår den lille vips synes at det er tiden….

1 kommentar

Filed under Familie

Godt nytår

Godt nytår til alle der læser med her på bloggen. Håber du får det 2012 som du ønsker dig. Vi ses, snakkes, skrives, blogges i det nye år.

Skriv en kommentar

Filed under Familie

Julehygge

Så er det blevet tid til at julehygge i det lille hjem i Ryslinge. Her har vi haft en tradition de sidste mange år – at vi samler familien til æbleskive-spisning og julehygge 1. søndag i advent fordi vi ikke altid har så meget tid til at ses ellers – og at vi ikke altid holder jul sammen allesammen.Så i dag har den stået på æbleskive bagning så nu er der vist lige et par skiver eller 10 til hver. 😀

Vi har også fået købt årets juletræ, lidt tidligt vil nogen måske mene, men da vi aldrig holder jul hjemme men ikke vil snydes for et juletræ, så plejer vi at købe et juletræ som vi har stående i hele måneden – det er rigtig hyggeligt.

Nu er det bare at vente på at den kære familie dukker op i morgen. Det skal nok blive hyggeligt.

1 kommentar

Filed under Familie

Travlhed

Det er vist den eneste undskyldning jeg kan komme med. Jeg har bare slet slet slet ikke haft tid til at holde min blog up-to-date.

Året startede med at vi flyttede i dette skønne hus i januar og har brugt et par måneder på at komme på plads, få styr på huset og lære at være hus-ejere. Men skønt det er det.

 

 

 

 

 

 

 

Samtidig har jeg lavet fagprøve i butikken, og er nu i fuld gang med at skrive opgaven. Den skal op og forsvares sidste i august, hvilket jeg glæder mig meget til – derefter er der kun et par måneder tilbage af læretiden. De skal bare gå hurtigt.

Tiden går så stærkt. Bare jeg kan følge med. 🙂

Go’ sommer.

3 kommentarer

Filed under Familie

At fylde 30 år

Så er det i morgen, fredag at jeg fylder 30 år. Skræmmende! Et skarpt hjørne, meget skarpt endda. Jeg har aldrig haft det godt med disse runde og halvrunde fødselsdage – det er bare en reminder om at nu er endnu 5 – 10 år gået.

Da jeg blev 20 år tænkte jeg at godt der var 10 år endnu til jeg blev 30 år for så ville jeg virkelig være gammel OG voksen. Til den tid ville jeg helt sikkert have både hus, mand, børn og lille vuffer.

Manden har jeg fundet, men hunden er skiftet ud med to krævende katte i stedet.

Men huset, børnene og den store karriere har jeg endnu til gode. Men jeg er godt på vej, og så er det vel ikke så skidt endda? Måske gør det ikke ondt at fylde 30? Måske er det først når man rammer de 40 år at det begynder at gøre ondt??

Uanset hvad så har jeg ikke tænkt mig at tie stille omkring min alder, jeg skal holde fødselsdagsfest både fredag og lørdag. Og hvis jeg skal til at være rigtig vokse i 30’erne så kan jeg lige så godt starte med manér.

Skriv en kommentar

Filed under Familie

Tilbage igen

 Så er jeg tilbage efter en lang lang juleferie. Vi havde en god juleferie med alt hvad der til hører. Nytåret derimod måtte jeg desværre tilbringe på langs da jeg fik tilraget mig en større influenza.

Så nytårsaften lå jeg på sofaen med 40+ i feber, næsespray, snotklude og halspastiller og var helt klar til nytåret skulle skydes ind.

Lad os bare sige at det ikke blev den vildeste fest vi har oplevet.

Nu er jeg tilbage på banen igen, og jeg skal nok tage revanche i år. Ingen tvivl om det.

                                                   GODT NYTÅR!!

Skriv en kommentar

Filed under Familie

Glædelig jul

GLÆDELIG JUL
Julen står for døren, og det vare ikke længe inden at jeg lukker bloggen ned for julen. Ikke flere indlæg her i julen, men mon ikke jeg får læst en bog eller to som jeg skal have anmeldt?!!
 
2007 har været en år med både gode og dårlige begivenheder. Jeg har taget diverse kurser – nogle mere spændende end andre, har fået kontakter til erhvervslivet, og er nu et skridt nærmere en læreplads. Jeg er blevet “arbejdsprøvet” hvilket gik over al forventning, så nu skal jobbet bare findes.
Lars er rigtig groet fast i den fynske muld, og har slået fast på uni at de altså ikke slipper af med ham igen.
 
Sygdom i familien har vi desværre ikke været foruden. Det tærer hårdt på hele familien og vi støtter så godt vi kan. Moster, bliv nu rask igen!!!
 
Tak til venner, familie, bekendte og helt tilfældige der her været forbi min blog i løbet af 2007. Tak for de søde hilsner, knus og sms’ere – jeg har modtaget i årets løb.
Herfra ønskes alle en
 
RIGTIG GLÆDELIG JUL
SAMT ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR
 
Varme hilsner, brunkager og levende lys fra
Booked aka Christina

Skriv en kommentar

Filed under Familie

FØDSELSDAG!

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg fylder 29 i dag. I aften kl. 22.40 har jeg fødselsdag.

Det har været en rigtig dejlig dag sammen med familien. Jeg fik de fleste gaver i lørdags hvor familien var samlet, men jeg har også fået et par stykker i dag. Rigtig skønt!

Vi har fået en masse god mad og ellers bare hygget, snakket og nydt hinandens selskab.

Venner og bekendte har sendt kort, en hilsen eller en sms for at ønske tillykke. Nogle har endda sendt blomster. *hvor dejligt*

Tusind tak for en utrolig dejlig dag.

Ps! I går havde Lars arrangeret at vi først skulle ud og spise og dernæst i den Fynske Landsby og se Odense Musical Teater opføre Grease. Det var rigtig rigtig rigtig godt, og kan varmt anbefales.

Skriv en kommentar

Filed under Familie

Begavet Weekend

Denne weekend har været ret begavet. Jeg har – ligesom min mor – fødselsdag på onsdag, den 20 juni, og i den forbindelse fejrede vi i weekenden vores fælles fødselsdag. Jeg fik rigtig mange gode gaver, og vi havde en hyggelig dag og aften i godt selskab.

I morgen har jeg fri fra kursus – en forlænget weekend er jo altid dejligt. Dagen kommer til at stå på tøjvask og indkøb. Ellers tror jeg bare at jeg skal være hjemme, begraver mig nok i en bog og ellers hygger omkring misserne.

Tirsdag begynder hverdagen igen for mit vedkommende. Om aftenen har Lars planlagt “et eller andet surprise-halløj”. Jeg er spændt på hvad det er. Nysgerrig. Og jeg synes det er skide træls at han ikke vil fortælle hvad vi skal. Det eneste jeg ved er at vi kl. 18 har bestilt bord på Jensens. Hmm.

Onsdag, hvor jeg har fødselsdag har jeg taget fri fra kurset. Jeg skal i løbet af dagen ud til min mor hvor vi skal fejre dagen, senere kommer familien også. Det skal nok blive rigtig hygsomt.

Skriv en kommentar

Filed under Familie

Forlænget påskeferie

images

Når andre i morgen igen efter en dejlig påskeferie begiver sig tilbage til det “virkelige” liv, så holder Lars og jeg lige en forlænget påskeferie. Jeg skal først starte på kursus på næste mandag, og da Lars var på arbejde i påsken, så tager vi nu et par dage ekstra sammen herhjemme.

I går kom vi hjem fra Sjælland, hvor vi har tilbragt et par dage. Fredag var vi på bakken sammen med Lars’ mor, onkel, nogle venner og Lars’ bror + hans datter. Hvis det ikke var fordi at det var så pokkers koldt så ville jeg sikkert have prøvet en masse af forlystelserne. Men hyggeligt det var det i hvert fald. Vi sluttede dagen af med at spise aftensmad på en restaurant på bakken. Rigtig god mad – og rigtig dejligt at få varmen igen. 🙂

Lørdag tog vi til Kulhuse der ligger lidt uden for Jægerspris. Her har Lars’ familie et sommerhus som vi brugte hele dagen på at gøre sommerklar. Vi fik fældet træer, ordnet haven og kørt en masse affald væk. Det var en rigtig travl dag, men hvor der også blev tid til familiehygge og small talk. Vi købte aftensmad på vejen hjem, og gik ellers tidligt i seng da vi alle var ret trætte.

I går var det ret skønt at komme hjem igen. Til misserne og til vores egen seng. I dag har den bare stået på afslapning og udpakning. I morgen skal jeg ud og købe lidt ind, bla. have fundet den sidste gave til Lars. Han har fødselsdag på onsdag. Den gamle knægt skal selvfølgelig fejres men ellers bliver det bare en uge med hjemlig hygge og afslapning inden det går løs på mandag.

Skriv en kommentar

Filed under Familie