Category Archives: Familie

Så kom hun endelig :-)

Så skete det endelig. Vores lille datter er kommet til verden.

Fredag morgen d. 27/9 2013 kl. 02:25 kom vores smukke pige til verden. Det var en lynfødsel, en drømmefødsel for mig selvom det hele gik lidt stærkt. Men jeg følte jeg havde styringen hele vejen, så det var skønt.

Jeg fik de første veer kl. 20.30 torsdag aften, men da de var uregelmæssige og af kort varighed (10-12  minutter imellem) forventede jeg et langt forløb. Kl. 22:45 ringede jeg til fødegangen første gang da jeg syntes at veerne blev mere kraftige. Jordmoderen mente at jeg stadigvæk var lidt for frisk, og at veerne var for uregelmæssige (5-6 minutter imellem og kun med en varighed på ca. 30 sekunder)

Den næste time tog veerne kraftigt til, og kl. 23:45 hvor vi ringede til fødegangen igen var der kun 2-3 minutter imellem og varede ca. 1 minut hver. Kl. 00:00 kørte vi mod fødegangen – en kørsel på 20 minutter.

Kl. 00:30 kom jeg på fødestuen hvor det viste sig at jeg var 7-8 cm åben. *gisp* Jeg havde forventet maks. 5 cm, da jeg havde forventet et noget længere forløb når jeg var førstegangs-gravid.

20 minutter senere var jeg 10 cm åben hvorefter vandet blev taget. Efter 45 minutter med gispe-vejrtrækning og 4 presseveer senere kom vores lille pige flyvende til verden.

Det gik rigtig stærkt, og er det vildeste jeg nogensinde har været med til. Men sikke en oplevelse!! Nu nyder vi bare vores lille pige og glæder os over hvor dejlig hun er. Vi er stadig ved at vænne os til vores nye tilværelse som en lille familie på 3.

1370438_10151839676519088_1422936452_n

4 kommentarer

Filed under Familie

Den søde ventetid

 

 

©XAVIER NAVARRO/MAXPPP - NICE LE 14 02 2009 - ILLUSTRATION FEMME ENCEINTE

Den søde ventetid er ved at være lidt lang. :/

Når jeg har snakket med utålmodige gravide som nærmede sig terminsdagen som var ved at gå amok over tiden der gik for langsomt, har jeg altid tænkt: “hvis du kan klare 38 uger, går de sidste 2 uger nok også. Nu er jeg der selv. Med 9 dage til termin spidser det virkelig til nu. Alt er gjort klar, alt hvad der kan planlægges er planlagt og der er ikke meget andet at gøre nu end at vente. Og vente.

Jeg er træt, træt, træt af at vente. Træt af symptomer der ikke bliver til noget, og træt af en fødsel der bare ikke vil gå i gang.

Jeg ved udmærket godt at det hele har en deadline; at om maksimum 3 uger så er det slut med graviditet, ryg – og lændesmerter, murren i kroppen, væske i kroppen, kvalme og alt det andet. Men men men hvor føles tiden bare lang nu. Så til alle de gravide som jeg har virket bedrevidende overfor. Undskyld. Jeg er der – og jeg forstår nu hvor ulidelig de sidste uger er….

Kom nu ud baby… 🙂

1 kommentar

Filed under Familie

Nyt herfra

Så har jeg endelig lidt tid og overskud til at få skrevet igen. Det har været en travl sommer med klargøring til lillepigens ankomst bla. indkøb af diverse udstyr (ja når man er førstegangs så har man bare INGENTING), indrettet børneværelse og få vasket ALT  det fine babytøj. *ihhh*

Men det har også været en sommer hvor vi har haft tid til at nyde hinanden og det gode vejr. Vi har rigtig fået slappet af og gjort alle de ting som vi havde lyst til.

Jeg har længe lovet billeder af den gravide mave, så her kommer de!

22+0 – der er sket en lille smule med maven

22+0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og det sidste nye billede fra 30+0

30+0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er nu næsten 35+0. *yeah* Så der er ikke mange uger til nu. Rigtig spændende og lidt nervepirrende. Alt går som det skal indtil videre og kan nu bare vente på at lillepigen vil til verden.

Ha’ en smuk sen-sommer.

*knus*

3 kommentarer

Filed under Familie

Intet nyt fra vestfronten

Intet nyt er godt nyt… er det ikke det man siger?!!

Det hele går stille og roligt her. Maven vokser som den skal, lillepigen har det godt og jeg nyder at kunne slappe af og få gjort klar til pigens ankomst.

I dag er der 99 dage til termin. Yup. Tæller ned. Ih hvor jeg glæder mig. 🙂

Jeg er begyndt at gå til yoga for gravide. Det er rigtig godt! Jeg bliver aldrig den store yoga-kvinde med zen-stemning og meditation, men men men nu hvor jeg er gravid og har en krop der ligner en strandet hval, så er det rart at få lavet afspænding og øvelser som kroppen har godt af.

Snart står den på fødselsdag, ferie med kæresten min og fødselforberedelse.

Ha’ en god og varm sommer derude. 🙂

PS! Der skal nok snart komme et billede af hende den tykke… 🙂

 

1 kommentar

Filed under Familie

Stille og roligt

Der er gået total børne-mode i den her blog. I hvert fald for et stykke tid.

Status lige nu er jeg har overstået de første 3 måneder og der er faldet lidt mere ro på. Hormonerne kører ikke derudaf som de har gjort, og jeg er også begyndt at nyde graviditeten lidt mere, og tænker ikke så meget over risici og hvad-nu-hvis længere.

Jeg har været til nakkefoldsskanning hvor alt så fint ud. Den lille baby var rigtig aktiv og vi fik nogle fine skanningsbilleder med hjem. Nu venter bare MD-skanningen om et par uger. *spændende*

I går fik vi købt vogn til den lille baby. En rigtig fin een, som jeg tror at vi bliver glade for. Puha, jeg synes det er en jungle at købe barnevogn når man aldrig har skulle købe sådanne ting før. Men vi har været ude og ose lidt, og har nu bestemt os for denne:

33239Så nu mangler vi bare ALT det andet… 🙂

Vi har arvet en masse fra familie og venner, så det er ikke ALT vi skal ud og købe, men jeg synes godt nok der er meget alligevel.

Men vi tager det lidt af gangen, og det er jo hellere ikke det hele som vi behøves at købe INDEN babyen kommer.

1 kommentar

Filed under Familie

12+0!!!

Så er der lige lidt nyt herfra igen.

Jeg er i dag gået ind i den 13. uge og er dermed 12.0 uge henne i graviditeten. Jubii. 1. delmål overstået. På mandag skal jeg til nakkefoldsskanning (nf) hvor babyen skal undersøges for kromosomfejl herunder down-syndrom. Jeg er rigtig spændt, og håber at alt er som det skal være. Jeg er lidt nervøs for skanningen – for hvad nu hvis… og det på trods af at jeg har set hjerteblink 2 gange undervejs, men det er vist meget normalt.

Jeg kan godt mærke at mine graviditetssymptomer er blevet mindre, jeg har ikke så meget kvalme længere (mest om eftermiddagen, og kun i et par timer), spændinger i kroppen, smerte mm er meget sjældent, så alt i alt er det værste vist overstået i denne omgang. Nu mangler jeg bare at jeg skal få noget energi tilbage.

Jeg har genoptaget løbetræningen fra i efteråret. Jeg ved godt at det er en stakket frist; at der kommer et tidspunkt hvor maven kommer i vejen, men så må jeg finde en anden motionsform. Men lige nu går det okay, og det giver mig lidt ekstra energi at få lidt motion – og så skader det vist aldrig at få rørt sig lidt – og slet ikke når man venter sig. 🙂

1 kommentar

Filed under Familie

2 streger og en masse tanker

Så er der lidt nyt herfra igen. Jeg skal nok prøve at blive lidt bedre til at skrive. I know.

2013 er startet godt her i det lille hjem. Der er nemlig kommet 2 streger på graviditetstesten, så nu prøver vi lykken – igen.  Jeg aborterede i november sidste år, hvilket var rigtig hårdt. Nu er jeg så i lykkelige omstændigheder igen, og denne gang håber jeg at den holder. Jeg har ingen symptomer på spontan abort (endnu), og jeg skal have lavet vandrejournal om et par dage.

Hormonerne kører rundt i kroppen, jeg har utallige symptomer på graviditeten (heldigvis er jeg sluppet for så meget kvalme – endnu) og er blevet ramt af en kronisk træthed. Jeg har en masse tanker om graviditeten, hvordan babyen har det, om den vil blive i sin lille hule denne gang og om hvordan det bliver at skulle være forældre for første gang.

 

En masse tanker – og en smule optimitisk.

2 kommentarer

Filed under Familie

At miste…

Det har ikke lige været mit efterår.

I torsdags mistede jeg min lille baby som jeg ellers skulle have født til sommer.  Efter 4 dage med blødninger on-off men uden smerter blev jeg skannet og fik taget blodprøver. De viste ingen tegn på at babyen var gået til, eller at en abort var i gang. Hvilken lettelse.

Men kun 5 dage senere begyndte blødningen igen – for alvor – og med tiltagende smerter og så vidste jeg godt hvor det bar hen. 12 timer senere var babyen ude af kroppen. Fredag var jeg ved egen læge hvor aborten blev bekræftet. *snøft*

Lige nu går jeg rundt i en osteklokke. Er trist og ked af det, fyldt med sorg over at jeg aldrig lærte mit kærligheds-barn at kende. Jeg nåede aldrig at mærke liv, men kunne mærke ændringerne i min krop, og kunne mærke at babyen voksede derinde. Nu er der bare tomt, og jeg har ikke helt vænnet mig til at være ikke-gravid endnu.

Hvor er det hårdt psykisk at skulle igennem samtidig med at der er så mange smerter fysisk forbundet med at abortere.

1 kommentar

Filed under Familie

Lidt godt og lidt skidt

Så er vendt tilbage. Det har været en halv-lang pause. Sorry.

Nyt arbejde som har taget RIGTIG meget af min tid og tappet på det daglige overskud og energi. Men det er rigtig spændende arbejde, selvom der har været mange ting at skulle sætte sig ind i og nye ting at skulle lære. Det var meningen at jeg skulle have været i jobbet i 3 måneder, men jeg er netop blevet forlænget i yderligere et par måneder, så det er bare super-dejligt. Det er ikke et job hvor jeg kan få en fast stilling, men den erfaring og de måneder hvor jeg har arbejde – bliver jo heldigvis ikke taget fra mig igen. 🙂

Desværre har sommeren / efteråret også budt på dårlig nyt i mit liv. Den 29 august mistede jeg min elskede svigermor. Bare en måned før faldt hun om efter at have døjet med hovedpine et par uger. Vi frygtede først at hun havde fået en hjerneblødning, men det var desværre værre endnu. Hun fik hurtigt konstateret galoperende lungekræft der havde bredt sig til også at sidde i hjerne, nyrer og lymfer. Det var virkelig skidt.

Vi var så meget hos hende som muligt – både når hun var udskrevet fra hospital og når hun var indlagt. Vi bor heldigvis tæt på hende, så vi var sammen med hende dagligt. Det var 1 måned som var hård både fysisk og psykisk da ens liv blev sat på stand-by mens dette stod på. Vi havde dog regnet med at få lov til at beholde hende i længere tid, men nej – det gik bare stærkt!!

Pludselig en dag var hun her bare ikke mere. Og selv da det var overstået var det svært at forstå fordi det hele bare var gået så stærkt.

Nu har vi haft travlt med at pakke hele hendes hus, hendes liv ned, fordele arven og får styr på hendes økonomi og alt det andet praktiske, så det er først nu – 1½ måned efter at man begynder at leve lidt normalt igen.

Det har været hårdt, men ja livet går videre og man værdsætter de små ting i hverdagen på en anden måde nu. Vi kommer videre, og kommer også over det en dag, men det tager nok lidt tid.

1 kommentar

Filed under Familie

Fødselsdag

Ja, så har man fødselsdag igen. Et helt år ældre. Jeg synes at tiden går stærkt… 🙂

Det har været en rigtig dejlig dag med gaver på sengen, ose-shoppetur i eftermiddag og ud og spise i aften med ham den dejlige. Kan det blive meget bedre?

Fødselsdagen blev fejret med familien i weekenden, så i dag står den bare på egen-forkælelse og afslapning. Skønt.

Og må også hellere lige huske at ringe til moderen i aften, hun har også fødselsdag i dag, så hun skal da ikke glemmes… 😀

Ha’ en smuk 20. juni.

I know, I will.

Skriv en kommentar

Filed under Familie, privat