privat

All posts in the privat category

Hvem der bare var 17 år igen….

Published februar 12, 2012 by tankekroeller

Igår var jeg til familiekomsammen slash fødselsdagsfejring hos min mormor hvor snakken faldt på da vi ( mine søskende og jeg) stadig boede hjemme og om vores barndom og ungdom.

Jeg kom til at tænke på hvordan mit liv var dengang. Hvor dejlig problemløst det var. Alle de bekymringer og spekulationer man var fritaget for. Hvor fri man var. Ingen forventninger fra arbejdsplads, kæreste eller familie…. Ingen månedlig husleje,  hvornår bilen skal synes og hvad aftensmaden skal stå på.

Hvor havde man det dog nemt den gang – eller hvad?

Når jeg tænker efter så havde man vel bare nogle andre bekymringer den gang: søskende man mente fanden havde skabt, forældre der absolut ikke forstod hvordan det var at være 17 år, venner – at følge med og være in, uddannelsesvalg og åh ja forelskelse og knuste hjerter.

Måske var det ikke nemmere den gang. Måske var problemerne bare nogle andre.

Men nogle gange ville det da være fedt hvis man kunne slippe alt ansvaret, kun tænke en time frem og bare være her lige nu og her.

Julehygge

Published november 26, 2011 by tankekroeller

Så er det blevet tid til at julehygge i det lille hjem i Ryslinge. Her har vi haft en tradition de sidste mange år – at vi samler familien til æbleskive-spisning og julehygge 1. søndag i advent fordi vi ikke altid har så meget tid til at ses ellers – og at vi ikke altid holder jul sammen allesammen.Så i dag har den stået på æbleskive bagning så nu er der vist lige et par skiver eller 10 til hver. :-D

Vi har også fået købt årets juletræ, lidt tidligt vil nogen måske mene, men da vi aldrig holder jul hjemme men ikke vil snydes for et juletræ, så plejer vi at købe et juletræ som vi har stående i hele måneden – det er rigtig hyggeligt.

Nu er det bare at vente på at den kære familie dukker op i morgen. Det skal nok blive hyggeligt.

Udlært

Published november 1, 2011 by tankekroeller

Så kom dagen hvor man ikke længere er elev, men udlært. Skøn fornemmelse. Men også en smule mærkelig at man ikke længere skal være en del af sammenholdet, butikken, lægge planer for julehandlen o.s.v. Meget underligt.

Men nu skal jeg videre. Efter 2 år i butikken, skal jeg ud og prøve noget nyt.

Efter en meget underlig dag i går, den sidste dag på jobbet, kom jeg hjem til surprise-middag planlagt af kæresten min og en nær veninde. Stor overraskelse, men skønt at blive fejret og hygge med god mad og rødvin i et par timer.

Travlhed

Published juli 18, 2011 by tankekroeller

Det er vist den eneste undskyldning jeg kan komme med. Jeg har bare slet slet slet ikke haft tid til at holde min blog up-to-date.

Året startede med at vi flyttede i dette skønne hus i januar og har brugt et par måneder på at komme på plads, få styr på huset og lære at være hus-ejere. Men skønt det er det.

 

 

 

 

 

 

 

Samtidig har jeg lavet fagprøve i butikken, og er nu i fuld gang med at skrive opgaven. Den skal op og forsvares sidste i august, hvilket jeg glæder mig meget til – derefter er der kun et par måneder tilbage af læretiden. De skal bare gå hurtigt.

Tiden går så stærkt. Bare jeg kan følge med. :-)

Go’ sommer.

Long time…

Published oktober 31, 2010 by tankekroeller

Travlhed i det virkelige liv, men bloggen er ikke glemt.

Jeg har simpelthen haft så meget at se til de sidste par måneder at bloggen lidt er blevet gemt væk – men ikke glemt. Bøger er der stadigvæk blevet læst men det er også noget af de eneste jeg har nået i min fritid.

Jeg har været på et par skoleophold i forbindelse med min uddannelse – nu er der heldigvis kun et ophold tilbage inden fagprøven. Skønt. Og nu har jeg kun 1 år tilbage af uddannelsen inden jeg kan kalde mig boghandler. :-)

Oven i det hele har vi købt hus. Ja ja de “unge mennesker” er blevet voksne og har købt et hyggeligt hus på landet. Så pr 1-1-2011 kan vi kalde os for landsbytosser… :-)

Der sker meget – samtidig med at butikken er gået i jule-mode, så inden længe står den på juleindpakning hele dagen og flyttekasse-pakning om aftenen. :-)

Forhåbentlig bliver der også tid til at læse en bog eller to….

Jeg er her stadig

Published marts 14, 2010 by tankekroeller

Så er der nyt herfra. Jeg er her stadigvæk. Jeg har bare haft pokkers travlt. Men bøger har jeg da fået læst et par stykker af.

Der i blandt 3 styks til mit første skoleophold i næste måned; Lars Kepler : Hypnotisøren, Karen Blixen : Babettes gæstebud og Ida Jessen : Børnene. En blandet stak bøger, men meget spændende at få udvidet sin horisont lidt.

Lige nu læser jeg Svinehunde af Hammer-søskende som snart udkommer i butikkerne. Den er rigtig spændende og kan varmt anbefales.

Foråret er begyndt at titte frem – dejligt efter et par måneder fyldt med sne og mørke dage. Jeg skal prøve at skrive lidt oftere.

Glædelig bagjul og godt nytår

Published januar 3, 2010 by tankekroeller

Velkommen til 2010.

Det er ikke meget jeg har givet lyd fra mig de sidste par måneder, men nyt job har taget det meste af min tid. Nu er juletravlheden overstået og jeg kan begynde at slappe lidt af igen. Min prøvetid i butikken er også snart slut, så kan jeg ENDELIG slappe lidt af. :-)

Jeg nyder jobbet og har fået nogle søde kollegaer der er gode til at lære fra sig og som ikke himler alt for meget med øjne når jeg laver fejl.

Det nye år bliver travlt. Men også spændende. Hele 3 skoleophold (gisp). 2 konfirmationer i rap og en barnedåb. (blev julemorgen tante til en lille dreng) Og forhåbentlig en masse bøger der skal læses!!!

Nyt job – ny start

Published november 1, 2009 by tankekroeller

job postingSå starter man nyt job i morgen – spændt men også en anelse nervøs for om det nu bliver som man regner med. En ny start hvor jeg håber at jeg bliver glad for at være.

Jeg har det sidste års tid været ansat i en virksomhed hvor arbejdsklimaet har været helt i bund. Det er en lettelse at være “sluppet væk.” Nu håber jeg at dette bliver en god start.

 

Farvel kære Ronja

Published oktober 26, 2009 by tankekroeller

I går måtte vi gå den tunge gang til dyrehospitalet og lade vores kære Ronja få fred. Siden torsdag aften havde hun været indlagt på dyrehospitalet. Til at starte med kunne hendes symptomer ikke forenes med en sygdom – derfor valgte de at beholde hende til observation.

Billede 005æææ

Fredag blev det konstateret at hun havde fået epilepsi. Forskellige former for medicin blev afprøvet, og til at starte med reagerede hun positivt på medicinen, men søndag gik det galt. Hun begyndte at blive aggressiv og fjendtlig og medicinen kunne ikke holde anfaldene nede.

Da vi kom ud på dyrehospitalet, kunne hun ikke genkende os og havde en meget aggressiv adfærd. Beslutningen var derfor ikke svær at tage. Dyrlægen var rigtig medfølende og fortalte os detaljeret om Ronjas sygdomsforløb. Jeg prøvede at komme i kontakt med Ronja, og det lykkedes til dels. Hun kunne genkende min duft, men hun var hele tiden i forsvarsposition.

Mens vi var hos dyrlægen fik Ronja endnu to anfald – og vi vidste at der kun var en vej ud af det her. Inden Ronja var helt væk i bedøvelsen forsvandt hendes aggressive adfærd og jeg så et sidste glimt af den gamle Ronja. Mens hun åndede ud lå hun med hovedet i min ene hånd så det sidste hun duftede var en velkendt duft. Forhåbentlig tog hun dét med sig og ikke den fjendtlighed som sygdommen havde givet hende.

Ronja, vi lærte dig kun at kende i ganske kort tid – men hvor vil vi bare savne dig, din væremåde og dine pudsigheder ufattelig meget. Du vil aldrig blive glemt.

Vi savner dig.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.