Igår var jeg til familiekomsammen slash fødselsdagsfejring hos min mormor hvor snakken faldt på da vi ( mine søskende og jeg) stadig boede hjemme og om vores barndom og ungdom.
Jeg kom til at tænke på hvordan mit liv var dengang. Hvor dejlig problemløst det var. Alle de bekymringer og spekulationer man var fritaget for. Hvor fri man var. Ingen forventninger fra arbejdsplads, kæreste eller familie…. Ingen månedlig husleje, hvornår bilen skal synes og hvad aftensmaden skal stå på.
Hvor havde man det dog nemt den gang – eller hvad?
Når jeg tænker efter så havde man vel bare nogle andre bekymringer den gang: søskende man mente fanden havde skabt, forældre der absolut ikke forstod hvordan det var at være 17 år, venner – at følge med og være in, uddannelsesvalg og åh ja forelskelse og knuste hjerter.
Måske var det ikke nemmere den gang. Måske var problemerne bare nogle andre.
Men nogle gange ville det da være fedt hvis man kunne slippe alt ansvaret, kun tænke en time frem og bare være her lige nu og her.
Hvor kan jeg bare give dig ret! Og hvis du så tilsætter en skilsmisse og de omkostninger det har for barnet. Nye børn og deres omkostninger og et fælles barn, der vokser op i det de andre gerne vil have. Eks’er på godt og ondt og hvad dertil ellers kommer. Jeg har nogen gange lyst til at skrige og gemme mig under dynen.
Rigtigt der var bekymringer dengang også, men at slippe ansvaret – det har jeg nogen gange lyst til!