For et par uger siden var jeg i bio og se Headhunter. Til en forandring har jeg i år valgt at være med i biografklubben og headhunter var første film i rækken.
Som sin sidste bedrift ønsker industrifyrsten N. F. Sieger at finde en mere egnet efterfølger til imperiet end den naturlige arvtager, sønnen Daniel. Jagten på egnede emner betror han til elitens headhunter Martin Vinge. Men Martin fornemmer snart, at Sieger ikke spiller med åbne kort – og at såvel kandidaterne som hans egen splintrede familie risikerer at blive gidsler i den mudrede magtkamp.
Headhunter er en rigtig god thriller hvor man som tilskuer har svært ved at gennemskue hvem der er de gode og hvem der er de onde i hele magtspillet. Lars Mikkelsen og Henning Moritzen spiller skræmmende godt.