![]()
Så er jeg blevet færdig med Jungersens 600+ sider lange bog. Det er efterhånden et par uger siden jeg vendte det sidste blad i bogen, men det har været nødvendigt lige at gå og tygge på handlingen og især slutningen i et par dage.
Bogen handler om 4 kvinder der arbejder på Dansk Center For Information Om Folkedrab. På arbejdspladsen bliver en af kvinderne mobbet og chikaneret af de øvrige. Mobingen bliver skildret fra begge sider og det er ofte skræmmende at læse hvor ondskabsfulde mennesker kan være. Måske helt uden at de selv er klar over det?
Men selvom hovedteamet er mobing, er der også krimi i bogen. Uforklarlige ting sker i de 4 kvinders liv samtidig med at et drab bliver begået. Først da den sidste side i bogen er vendt, bliver sløret løftet for hvem morderen er. Skræmmende bog, lidt for lang, og til tider kedsommelig med de mange fortællinger om folkedrab – men helt sikkert en bog der kan anbefales!
Ja jeg har så også lige læst bogen & tygger stadig på den…
En ting er sikkert – den er en af de bedste bøger jeg længe har læst
Præcis min holdning. Der var lidt for mange forklaringer om ting der egentlig ikke var nødvendig at tage med, men selve handlingen var tankevækkende og fascinerende.